KTK – Urban Flow

48 TIMER FESTIVAL og KEA inviterer til Nørrebros kulturfestival sidste weekend i april.

Dette års 48 TIMER FESTIVAL er for første gang at finde på KTK-grunden på ydre Nørrebro, og du er inviteret! Eventet kaldes i år for URBAN FLOW, og holder til omkring en kunstinstallation foran Café Embla. Urban Flow er en interaktiv installationen, der reflekterer de kulturelle tilbud, der er at finde ved KTK grunden og vil være omringet af dans, poesi og samskabelse af kunst.

Der vil i løbet af dagene være mulighed for at deltage i en række af forskellige arrangementer, hvor alle er velkomne. Så kom et smut forbi den gamle KTK grund og vær med til at sætte dit præg på området.

FREDAG
18.30 – 22.00: Bag om lyset // Musik- og poesiaften – en aften med digt, spoken word og musik, hvor der er plads til at du også selv kan gå på scenen. https://bit.ly/2vdBVPc

LØRDAG
10.00 – 16.00: Buddha Bikes støtter op om 48-timers festivallen – her vil der være eftersyn til 48kr (normalt 250kr) for alle dem vi kan nå samme dag. Tilbuddet er begrænset til hvad vi kan nå, men kom og sig hej til din lokale cykelsmed.

12.00 – 14.00: Podcast og perleplader x Urban Flow – Kom og lyt til podcast og fordyb dig i perlepladelavning, som derefter kan bruges til ophæng på en kunstinstallation af KEA studerende: Urban Flow. Urban Flow er en kaleidoskop cykel, der omdanner dit kunstværk til en interaktiv oplevelse.

12.00 – 15.00: LOW Skatepark åbning

12.00 – 17.00: Vandpibelounge uden for Café Embla

14.00 og 16.00: Punch-Line – 30 minutters hårdpumpet oplevelse med unge dansere, rappere og kickboksere.

Hold øje med Facebook-eventet: KTK – Urban Flow

_____________________

OM KBH+
KBH+ er et kulturhus for unge 16-29 år, som ønsker at udvikle sig, nå deres drømme, starte på en frisk eller har brug for afklaring og/eller motivation til at få et arbejde/starte på en uddannelse. I KBH+ skaber unge selv kulturmiljøet, hvor musik, kreativitet, teater og bevægelse er platform for fortællinger, udvikling og aktiv ungdomsdeltagelse.

OM L.O.W – Skate Academy DK
L.O.W Skate Academy inviterer til en super sjov og lærerig dag med skateboard, rulleskøjter og løbehjul under fødderne. Alle kan komme og være med uanset alder eller niveau. Det vil også være mulighed at låne rulleskøjter, skateboard eller løbehjul, samt alt slags beskyttelsesudstyr. Vi er i gang med at etablere en ny skatepark på Bolsjefabrikkens område. I den anledning har vi brug for så mange hænder som muligt, til at færdigbygge ramperne. Vi glæder os til sammen at få indviet L.O.W Street Park på ordentlig skate-mannér.

OM Buddha Bikes
Buddha Bikes er en socialøkonomisk virksomhed, der giver aflagte cykler nyt liv. De reinkarnerede cykler istandsættes af udsatte unge under kyndig vejledning af nogle af Københavns bedste cykelmekanikere. Buddha Bikes formål er at skabe arbejds- og uddannelsespladser, at styrke genbrugskulturen og skabe god cykel-karma.

 

  E-design / KEA

  KKT-grunden

  Fredag-lørdag